Tryghed

Fællesskab

Fremtid

Stem den 18. November på mig – din personlige borgmester kandidat i Tønder Kommune

Podcast

Lyt til denne podcast hvor jeg fortæller hvad jeg vil for dig og Tønder i fremtiden.

Hvem er jeg?

Torben og familien

Navn: Torben Struck
Alder: 47 år
Bopæl: Højer
Civilstand: Gift med Karina og har 2 børn

Jeg er 47 år bor i Højer med min kone Karina, der er pædagog på det socialpædagogiske område i Tønder, samt vores 2 børn Oliver på 16 og Naja på 13 år.

Jeg arbejder som postarbejder hos PostNord, fagligt aktiv som tillidsrepræsentant og en del af vores landsbrancheklub og forhandlingsudvalg.

Jeg har derudover mange års erfaring fra bestyrelser blandt andet fagforening, folkeskolen og Højer Borgerforening, og de seneste 4 år i Kommunalbestyrelsen.

Min fritid bruges sammen med familien, skal der slappes af foregår det med lystfiskeri, men tager også gerne med sønnen ud og ser fodbold.

Mine Mærkesager

Altid på Børnenes side

Trivsel og læring går hånd i hånd. Derfor vil jeg arbejde for at vi har den højeste trivsel blandt folkeskoleelever i Sønderjylland. Gode tidssvarende rammer i vores institutioner og skoler skal sikre børnenes arbejdsmiljø. Der skal være et større fokus på de overgange der er hver gang barnet taget et nyt skridt i livet. For mig og Socialdemokratiet er det vigtigt at barnet bliver mødt af et fagligt kvalificeret personale i både skole og dagtilbud.

Tryghed

Tryghed har altid været en naturliglig del af vores hverdag i DK, det skal det fortsat være. Vi skal ikke være bekymrede når vi sender vores børn ud på skolevejen, den skal være sikker. Eller når de unge mennesker tager ud i nattelivet, skal vi ikke være bekymrede for vold og stoffer. Vi skal være tygge ved at de ældre bor længst muligt i eget hjem, og får den nødvendige hjælp

Fællesskaber

Vi skal styrke fællesskaberne i vores kommune, fællesskab er for mig et nøgleord, som dækker over rigtig meget. Det første og vigtigste fællesskab er familien, hvor vi skal yde den hjælp der er nødvendig for at det bliver et godt fællesskab for alle. Men der er jo fællesskaber over alt i hverdagenklasserummet, på arbejdspladsen, i kultur og fritidslivet. Vores foreninger er vigtige i denne sammenhæng og skal plejes for at udvikle Tønder kommune.

Den grønne omstilling

Vi skal fortsætte vores ambitioner i forhold til den grønne omstilling og arbejde for at vi får rejst de aftalte VE anlæg 125 Vindmøller og 1500 hektar solceller.
Vi skal finde kloge løsninger der sikrer vores drikkevand, men også løsninger der sikrer os mod store oversvømmelser når vind og vejr udfordrer os. Vi skal skabe mere natur og biodiversitet der er let tilgængeligt i hele kommunen. Vi skal i mål med den grønne trepart.

Din vision for Tønder kommune

Du skal stemme på mig, hvis du ønsker en kommune hvor der er styr på økonomi og fokus på udvikling.
Børnene og deres familier vil være et vigtigt omdrejningspunkt i de kommende år for at skabe en positiv udvikling overalt i vores kommune.

Det skal ske via investeringer i vores skoler og institutioner, med et fokus på de overgange et barn oplever gennem sin opvækst, for at mindske risikoen for mistrivsel.

Der skal arbejdes med fællesskaber og frivillighed som er vigtige faktorer for en god kommune med masser af aktivitet og oplevelser.

Vi skal fortsætte den grønne omstilling og sikre grøn energi til vores virksomheder, hvilket formentlig også vil gøre det mere attraktivt for nye virksomheder at etablere sig i vores kommune og dermed skaffe arbejdspladser til både nuværende og kommende borgere.

Jeg vil arbejde for et rummeligt arbejdsmarked, hvor vi finder en plads til alle.  Ældre og udsatte skal mødes med forståelse og den nødvendige hjælp

Vær med

Vil du være med eller har et spørgsmål, så kontakt mig gerne….

Telefon

+45 42 26 40 74

E-mail

to.struck@gmail.com

Adresse

Hvedmarken 9, 6280 Højer

FØLG MED: